Birkerød og Rundforbi Svømmehal – Wellness, Udendørs pool og Spabad i Nordsjælland

2013-04-10 20

www.idraet.rudersdal.dk
Birkerød Svømmehal, Bistrupvej 1-9, 3460 Birkerød
Rundforbi svømmehal, Egebækvej 118-120, 2850 Nærum.

Birkerød svømmehal er en del af Birkerød Idrætscenter. Her finder du to svømmebassinner og et varmtvandsbassin. Den hyggelige svømmehal har et aktivt foreningsliv, som sætter sit præg på dagligdagen. Der er etableret udendørs poolområde og beachvolley, som kan bruges i sommermånederne.

Rundforbi Svømmehal er med sin flotte glasfacade og kig til naturskønne områder et særpræget bygningsværk. Her finder du et 25-meter bassin med vipper og motionsbaner, spabad og et 30 graders familiebassin med legetøj til de mindste.
I hallerne afholdes i udvalgte weekender legedage for børnefamilier, hvor bassinerne fyldes med badedyr og legetøj.

Modsætningen hertil er aftener i stearinlysets skær, hvor du kan svømme med levende lys på kanten og rolig musik.

I Rundforbi Svømmehal tilbydes desuden både vandgymnastik og vores særlige “svøm-igen” hold, for dig der gerne vil lære at svømme eller ikke længere svømmer så godt. Her tilbydes også wellness-aftener med mulighed for massage, saunagus, dæmpet musik, frisk frugt og urtethe.

www.idraet.rudersdal.dk
Birkerød Svømmehal, Bistrupvej 1-9, 3460 Birkerød
Rundforbi svømmehal, Egebækvej 118-120, 2850 Nærum.