I den seneste video kunne du komme med bygningskonsulent Lars fra Dansk Boligforsikring på besøg, da han besigtigede en fugtig kælder. Denne gang skal Lars finde stigen frem, da der i stedet er tale om vandindtrængen fra et tag. Hvis du er boligejer eller overvejer et boligkøb, så kan denne video gøre dig meget klogere på, hvad forsikringsselskaber kigger efter, når de skal vurdere en anmeldt skade. Samtidig kan du finde en masse relevante informationer om tagkonstruktioner, der kan gøre dig i stand til a passe bedre på taget på dit hus.
I denne video er bygningskonsulent Lars fra Dansk Boligforsikring taget på besøg i en garage i Holbæk. Garagen er opført i 1972 og er ifølge Lars et godt eksempel på, hvordan taget på mange tilbygninger er konstrueret.
Da han åbner døren til garagen, kan han se, at loftet blot består af nogle forskallingsbrædder, der er sat op for at holde rockwoolen på plads. Dermed er der ikke tale om et rigtigt loft, men i stedet noget, der blot agerer loft. Forskallingsbrædderne har tydelige spor på vandindtrængning flere steder.
Lars finder hurtigt stigen frem og kan konstatere, at tagkonstruktionen består af bølgeeternit, som er den oprindelige konstruktion fra opførelsen i 1972. Eternitpladerne har betydelige mængder mås på sig som også er et tydeligt tegn på lang tid med fugt. Her vælger Lars at finde sin trofaste følgesvend frem - nemlig vaterpasset. Med dette kan han konstatere, at hældningen på taget ikke lever op til kravene. Tagets hældning er på omkring 6 grader, og det er altså langt fra den anbefalede hældning.
I denne video er det desværre ikke muligt for Lars fra Dansk Boligforsikring at træffe en afgørelse. I stedet overlader Lars sagen til skadesafdelingen i Dansk Boligforsikring, der så har til ansvar at træffe afgørelsen. I mange tilfælde er det ikke muligt for bygningskonsulenten at træffe en afgørelse med det samme. Heldigvis har de rigtig mange dygtige kollegaer på Dansk Boligforsikrings kontorer i Holbæk lige ved havnen, der sidder klar til at bære opgaven videre.
Har du selv et hus med en tilbygning såsom en garage? Eller har du et hus, hvor taget er af ældre dage? Så kan det være en god ide at overveje en sælgeransvarsforsikring, når du en dag skal sælge huset. Som vi har set i denne video, bliver gamle og dårligt opførte tage ofte ramt af fugtproblemer. Med en sælgeransvarsforsikring fra Dansk Boligforsikring slipper du for at bekymre dig om, hvorvidt den nye ejer af boligen finder skjulte skader - eksempelvis fra fugt. Forsikringen fra Dansk Boligforsikring dækker som udgangspunkt i 5 år, men den kan udvides til 10 år efter ønske. Dermed kan du som sælger flytte trygt videre uden at bekymre dig om standen i dit gamle hus.