Ny dokumentar: Muligvis slemme bivirkninger ved HPV-vaccine - TV2FYN 26-03-2015

2018-12-14 19

Astrid har kronisk svimmelhed. Camilla sidder nu i kørestol, mens Simone besvimer og ikke sover om natten.

Tre historier af mange. De 47 piger har det fællestræk, at de er blevet syge efter at være blevet vaccineret for HPV. I TV 2-dokumentaren 'De Vaccinerede Piger - Syge og Svigtede' står de frem og fortæller om en anderledes og problemfyldt hverdag, efter at de alle blev stukket og vaccineret.

De 47 piger har alle fortalt deres historier til TV 2 igennem længere tid. Og selvom det blot er en mistanke om, at HPV-vaccinen gør pigerne syge, så er ingen af dem i tvivl om det.

Klik på pigerne i grafikken og læs alle deres historier.

TV 2 har været i kontakt med og mødtes med en lang række piger og kvinder, der mener, at de er blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen Gardasil. Læs deres historier herunder.

TV 2 har kontaktet kvinderne på forskellige sociale medier i grupper, hvor de mødes og diskuterer deres symptomer. Andre har selv henvendt sig til os, da de hørte, at vi arbejdede med emnet.

De har alle udfyldt et spørgeskema, hvor de har beskrevet deres symptomer og tidspunkter for vaccination. Vi har bedt om fuld adgang til enkelte af kvindernes lægejournaler. Er de under 18 år har forældre givet lov til, at de kunne deltage.

To læger har advaret mod, at HPV-vaccinen kan have bivirkninger. Derfor har Danske Regioner meddelt, at indsatsen nu øges for at hjælpe de piger:

- Mange af pigerne oplever det som om, de er blevet sendt frem og tilbage rigtig mange gange. Det har vi lyttet på og det, vi nu vil gøre, er at sikre, at den praktiserende læge kan henvise et sted i hver region, så vi har det, man kalder én indgang, som derefter har ansvaret og er tovholder for pigen og de undersøgelser, hun skal igennem, siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg Ulla Astman til TV 2.

Den ansvarlige i Sundhedsstyrelsen, Henrik G. Jensen, kaster bolden videre til det europæiske lægemiddelagentur, EMA, som er dem, der har godkendt vaccinen.

- Ja, der er et mønster, men det er ikke det samme, som at der er en sammenhæng. Når vi ser et mønster i sådan nogle indberetninger, så er der grundlag for at lave nogle flere udredninger, og gå dybere ned i de her sager. Nu er det sådan, at vaccinen er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur EMA, og det vil sige, det er dem, der laver den sikkerhedsmæssige vurdering, siger Henrik G. Jensen om situationen for pigerne.

Han tilføjer, der også er bestilt en rapport på Frederiksberg Hospital for at få den kliniske beskrivelse af de fund, sådan så man i sikkerhedskomiteen i Europa kan vurdere pigerne. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-03-26-vi-blev-syge-efter-vaccinen-laes-47-pigers-historier